Velkommen til Skt. Clemens Torv 15, 3. tv. - midt på Strøget ...
... en skøn og totalmoderniseret herskabslejlighed ud over det sædvanlige
• Er du til en ekstravagant levestil?
• Er det vigtigt for dig, at din bolig repræsenterer sig som noget helt særligt?
• Elsker du at være tæt på byens puls?
• Så skal du se disse 145 m2
• Oprindelige smukke stuklofter, fine vægpaneler og døre med udskæringer
• Stilfuldt og stort køkken med lækre detaljer
• Badeværelse i eksklusiv stil
• Sildebensparket i massiv egetræ
• Gulvvarme med individuel regulering i alle rum
• Alt el og vvs er skiftet
Her har du mulighed for at købe en vidunderlig og unik ejerlejlighed på 145m2, der er beliggende i en flot og mondæn ejendom opført i 1907.
Der er indgang til lejligheden via et flot og præsentabelt dørparti fra Skt. Clemens Torv beliggende på Strøget midt i Aarhus. Lige der, hvor pulsen banker allermest. Tæt på åen, alle de skønne caféer, restauranter og butikker. Det berømte Latinerkvarter ligger lige om hjørnet.
Opgangen til lejligheden vidner om en tid, hvor der i bygningen ikke blev sparet på detaljerne. Det går igen i hver en krog af denne skønne lejlighed, der har de smukkeste stuklofter, fine vægpaneler og døre med udskæringer, der kan danne rammen om et helt særligt hjem for den kræsne boligejer, der sætter pris på disse smukke detaljer.
Den flotte og unikke ejerlejlighed er nænsomt, men gennemgribende renoveret og moderniseret af nuværende ejer i 2022-23. Der er nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nye el- og vvs-installationer og ny el-tavle.
Lejligheden er indrettet med: En god og rummelig entré - 2 store stuer samt 1 kontor alle en suite - et stort soveværelse med skabsvæg fra Invita og mørklægningsgardiner - et stort køkken ud over det sædvanlige - et dejligt, lyst badeværelse.
I hele lejligheden (undtagen badeværelset) er der fuldlimet sildebens/stavparket i massiv egetræ fra Hørning Parket samt gulvvarme, der kan styres individuelt i hvert rum.
Vinduerne mod gaden er med nye 3-lags energiruder skiftet i 2023 og afsluttes med bundstykker af egetræ. Vinduerne i soveværelset og spisestuen er fra 2013.
Køkkenet er et kapitel for sig. Her får du inventar i model RAW Nordic Finér fra Svane Køkken, der oplyser at køkkenet er en gennemført hyldest til skandinavisk design og kompromisløst håndværk. Serien kombinerer nordisk elegance med rå, mørke overflader og naturlige trætoner, hvilket skaber et markant udtryk, der føles eksklusivt og jordnært. Det toppes af køkkenbordpladerne, der er 30 mm finslebne stenplader i granit/kvartsit af typen Belvedere. Kan du lide et godt glas vin, kan du opbevare vinen ved den rette temperatur i de 2 store vinkøleskabe. Med undtagelse af den loftsintegrerede emhætte af mrk. Metz Medio, er alle hvidevarer af mrk. Miele. Armaturerne er fra Vola i messing, ligesom der er Quooker.
Badeværelset har en eksklusiv stil med store, flotte, italienske fliser - Jolie 03 Calacatta Vena Antica, hvor hver åre og hver eneste plade er resultatet af en nøje udvælgelse, for en ædel og tidløs effekt. Sammen med det store vindue, med fjernbetjente rullegardiner, giver det et dejligt lyst rum, hvor brusenichen er adskilt med en glasvæg. Badeværelset har smukt inventar (samme model som køkkenet), Vola armaturer i messing, væghængt toilet og en niche med vaskesøjle, hvor du får vaskemaskine og tørretumbler i en utrolig lydsvag model. Fra badeværelset er der adgang til bagtrappen, som endnu forefindes.
Lejligheden har et depotrum på 7 m2, der er beliggende på 4. sal.
Kontakt os for en fremvisning af dette helt særlige tilbud!