Sjældent udbudt og helt unik ejendom, tegnet af den anerkendte arkitekt Niels Frithiof Truelsen manden bag blandt andet Sejs Kirke og Silkeborg Kunstmuseum.
Her forenes landlig idyl, moderne arkitektur og bynær beliggenhed på fornemmeste vis midt i Voel, men med hele 5 tønder land omkring sig.
.. Læs mere...
Sjældent udbudt og helt unik ejendom, tegnet af den anerkendte arkitekt Niels Frithiof Truelsen manden bag blandt andet Sejs Kirke og Silkeborg Kunstmuseum.
Her forenes landlig idyl, moderne arkitektur og bynær beliggenhed på fornemmeste vis midt i Voel, men med hele 5 tønder land omkring sig.
Arkitektonisk helhed og moderne udtryk
Ejendommen består af to selvstændige boliger, som begge bærer Truelsens karakteristiske signatur: enkle linjer, naturlige materialer og en stærk sans for lys, funktion og æstetik. Arkitekturen er inspireret af den moderne husmandsbygning enkelt, gedigen og ærlig i sit udtryk men udført i materialer af høj kvalitet, der både er smukke og langtidsholdbare.
Ejendommens boligdel fremstår indbydende og funktionel med en gennemtænkt planløsning, hvor hver kvadratmeter er udnyttet optimalt. I stueplan mødes du af et stilrent køkken, der smukt komplementerer husets arkitektoniske udtryk et naturligt samlingspunkt for både hverdag og gæster. Herfra er der adgang til en lys og rummelig stue, hvor store vinduespartier trækker naturen helt ind og skaber en behagelig atmosfære. Et praktisk værelse, et pænt badeværelse samt et funktionelt grovkøkken/bryggers fuldender etagerne og gør hverdagen nem og bekvem. På første sal finder du fire lyse og indbydende værelser samt et badeværelse i samme stilrene materialer. Etagen fremstår både praktisk og harmonisk, med et fantastisk lysindfald, der giver rummene en luftig og behagelig fornemmelse. Her får du en anvendelig førstesal, der passer perfekt til børneafdeling, kontor eller gæsteværelser alt efter behov.
Det stilfulde showroom
Den sekundære bygning, oprindeligt tænkt som showroom og kontor, er et særligt kapitel for sig. Med sin åbne planløsning, store vinduespartier og lysindfald skaber den et imponerende og inspirerende rum, som både kan anvendes til liberalt erhverv, atelier, galleri, detailhandel eller kontormiljø. Bygningen fremstår som et arkitektonisk værk i sig selv et fleksibelt og stemningsfuldt rum, hvor Truelsens formsprog virkelig træder frem. De naturlige materialer, de rene linjer og den afstemte proportionering gør showroomet ideelt til både arbejde, udstilling og oplevelse. Her kan du forene erhverv og livsstil på en måde, der sjældent ses. Bemærk flot energimærke A2015 for denne bygning!
Den store grund er anlagt med fokus på nem vedligeholdelse et miks af have, eng, frugttræer og naturlige læhegn. Her er mulighed for hestehold, privat hundeskov, ATV-bane eller driving range kun fantasien sætter grænser. Ejendommen ligger tilbagetrukket med privat vej og tre separate indkørsler, men alligevel centralt i Voel en enklave omgivet af flotte, nyere kvalitetsboliger, som alle stammer fra denne oprindelige ejendom.
Hjortgårdsvej 19 rummer utallige muligheder, Storfamilie-ejendom, som ønsker at bo sammen, men hver for sig på samme matrikel, samtidig har man mulighed for liberalt erhverv ideelt til showroom, kontor, detailhandel eller klinik. Hobby eller dyrehold, Løsdriftsstald, engparceller, Her har du mulighed for at kombinere natur, arkitektur og funktionalitet i særklasse. Du kan skabe din egen oase midt i Voel med plads til familie, erhverv og fritid under samme himmel.
Beliggende i Voel byder på trygge rammer for både børn og voksne skole, sportshal og indkøb ligger i gåafstand via stisystem og tunnel under Sorringvej. Du bor kun 9 km fra Silkeborg og 35 km fra Aarhus, hvilket gør ejendommen oplagt for pendleren, der ønsker fred, plads og kvalitet uden at give afkald på byens tilbud.
.. Læs mindre...