Energimærke - alt du skal vide om boligens energimærkning

Når du køber eller sælger bolig, er der mange detaljer at holde styr på - og én af dem er energimærkningen. Energimærket giver et klart billede af, hvor energieffektiv en bolig er, og hvilke udgifter du kan forvente til varme og el. Samtidig peger det på, hvor der kan være potentiale for energiforbedringer, som både kan øge komforten i boligen og reducere de løbende udgifter. Derfor er energimærkning ikke kun et lovkrav i forbindelse med salg eller udlejning - det er også et værdifuldt redskab, der kan gøre en stor forskel for både købere, sælgere og ejere.

Hvad er energimærkning?

Energimærkning er en vurdering af en boligs energimæssige tilstand og et redskab, der gør det lettere at sammenligne forskellige boligers energieffektivitet. Et gyldigt energimærke fortæller, hvordan bygningens energimæssige ydeevne er i forhold til varme, ventilation og elforbrug - og giver dermed et realistisk billede af, hvad det koster at holde boligen varm og komfortabel i dagligdagen.

Formålet med energimærket er ikke kun at give et overblik over boligens energiforbrug, men også at pege på, hvor der kan være potentiale for energimæssige forbedringer. Energimærkningsrapporten giver konkrete oplysninger om bygningens konstruktioner, isolering, varmekilder og andre forhold, der har betydning for energiforbruget. Dermed får både ejere og potentielle købere et overblik over, hvor energieffektiv boligen er, samt hvilke investeringer, der kan være relevante for at reducere energiforbruget, forbedre komforten og skåne miljøet.

Energimærkeskalaen (A til G)

Energimærkningen af boliger opdeles på en skala fra A til G, hvor A repræsenterer de mest energieffektive boliger, mens G markerer de mindst energieffektive boliger. Skalaen gør det enkelt at sammenligne bygningers energimæssige ydeevne.

• A-klasserne (boliger med energimærke A, A2020, A2015 og A2010) er knyttet til specifikke bygningsreglementer, der angiver, hvor energieffektiv bygningen er i forhold til de krav, der var gældende ved opførelsen.
  • A2020 er den højeste energiklasse, som opfylder de nyeste krav i Bygningsreglementet 2020. Boliger i denne kategori er typisk nyopførte lavenergihuse eller passivhuse, der har et meget lavt varmeforbrug og ofte er udstyret med energivenlige løsninger som f.eks. varmepumper eller solceller.
  • A2015 er bygninger, der lever op til energikravene i Bygningsreglementet 2015. Disse huse er stadig meget energieffektive, men har et lidt højere energiforbrug end A2020.
  • A2010 er bygninger, der følger reglerne fra Bygningsreglementet 2010. De er fortsat relativt nye og velisolerede, men ikke helt på niveau med de nyeste energistandarder.
• B-klassen (boliger med energimærke B) er boliger, som er energivenlige og har et lavt til moderat energiforbrug. Det kan være nyere enfamiliehuse eller endda ældre boliger, der er blevet renoveret med fokus på isolering, moderne varmekilder og energieffektive installationer.
• C/E-klasserne (boliger med energimærke C, D og E) er bygninger med et gennemsnitligt energiforbrug. Mange parcelhuse fra 1960'erne til 1990'erne vil typisk ligge her, da de ofte er opført med den tids byggestandarder og uden de store energirenoveringer. Energimærkerne i denne klasse viser, at boligen er funktionel, men at der kan være betydelige muligheder for energimæssige forbedringer.
• F/G-klasserne (boliger med energimærke F og G) er bygninger med et højt energiforbrug og lav energieffektivitet. Der er her ofte tale om ældre bygninger, hvor isolering, vinduer og varmekilder ikke lever op til moderne krav. Boliger i denne kategori er typisk dyre i drift og kræver ofte omfattende energirenoveringer for at blive mere attraktive og økonomisk bæredygtige. Ældre ejendomme overholder oftest ikke de nye energibestemmelser, og det er der heller ikke noget krav om.

Hvornår skal man have lavet et energimærke?

Energimærker er lovpligtige i en række situationer og fungerer som vigtig dokumentation for en boligs energimæssige tilstand. Som udgangspunkt skal en bolig energimærkes ved opførsel og salg - og derudover skal det også energimærkes ved udleje i mere end 4 uger. Det gælder alle typer boliger, herunder ejerboliger, andels- og lejeboliger. Siden 2010 har det været et krav, at en bolig ikke kan annonceres til salg uden et gyldigt energimærke.

Ved nybyggeri er energimærket en forudsætning for, at kommunen kan udstede en ibrugtagningstilladelse. Mærket fungerer således som dokumentation for, at bygningen lever op til de energikrav, der fremgår af det gældende bygningsreglement. Selve energimærket udstedes dog først, når bygningen står færdig.

For lejligheder er det ikke den enkelte lejlighed, der energimærkes, men hele ejendommen, som den pågældende forening (andels- eller ejerforening) har ansvaret for. Energimærket kan enten baseres på det registrerede forbrug eller udarbejdes på samme måde som ved enfamiliehuse. I praksis betyder det, at faktorer som beboernes energivaner og ejendommens drift kan påvirke mærkningen.

Der findes dog også undtagelser. Fritliggende bygninger på under 60 m², sommerhuse og fredede bygninger er ikke omfattet af kravet om energimærkning.

Hvem er ansvarlig for energimærkning?

Det er altid ejeren af boligen, der har ansvaret for, at der foreligger et gyldigt energimærke, når ejendommen skal sælges eller udlejes. Det ansvar kan ikke overlades til hverken ejendomsmægler, køber eller lejeren. Ved salg af ejer- og andelslejligheder er det ejerforeningen, der er ansvarlig for energimærkningen.

Selve energimærkningen udføres dog ikke af ejeren eller ejerforeningen selv. Den skal udføres af en uddannet energikonsulent tilknyttet et certificeret energimærkningsfirma. Energikonsulenten gennemgår bygningen og har ansvaret for at få foretaget energimærkningen efter gældende regler, udarbejde energimærkningsrapporten og registrere den hos Energistyrelsen. Energistyrelsen har ansvaret for at fastlægge reglerne i forhold til nye energibestemmelser, modtage rapporter og føre tilsyn med kvaliteten.

På den måde er ansvaret fordelt mellem ejer, konsulent og myndighed – men i sidste ende er det ejeren, der hæfter for, at boligen har gyldig energimærkning, når loven kræver det.

Hvordan udføres energimærkningen?

Når en bolig skal energimærkes, skal det ske gennem et certificeret energimærkningsfirma, der har tilknyttet uddannede energikonsulenter. Selve processen består i, at en energikonsulent gennemgår hele bygningen grundigt for at vurdere ejendommens energimæssige tilstand. I denne bygningsgennemgang registreres blandt andet oplysninger om isolering, vinduer, varmekilde og ventilation, som derefter indtastes i et særligt beregningsprogram. Resultatet bliver et udarbejdet energimærke i form af en energimærkningsrapport, der både viser boligens energimæssige ydeevne og peger på mulige energiforbedringer.

Rapporten indberettes efterfølgende til Energistyrelsen, som har fastlagt retningslinjerne, rapporten skal følge. Det sikrer, at energimærkerne er ensartede og kan sammenlignes på tværs af boliger. Energistyrelsen foretager desuden stikprøvekontroller af udvalgte rapporter for at sikre kvaliteten, og hvis der opdages væsentlige fejl, kan energimærket blive rettet. Skulle der opstå tvivl om vurderingen, findes der en klagevejledning på Energistyrelsens hjemmeside, hvor både proces og klageberettigede er beskrevet.

Hvor længe er energimærket gyldigt?

Siden 1. september 2017 er et energimærke gyldigt i 10 år fra den dag, det er blevet udstedt. Det gælder uanset hvad der står på ældre energimærkningsrapporter, da gyldigheden blev ændret med tilbagevirkende kraft. Et hus med et energimærke udført i 2016 med en gyldighed på 5 eller 7 år, vil altså have en gyldighed på 10 år.

Energimærkningen mister sin gyldighed, og skal fornyes, hvis der sker større ændringer, der væsentligt påvirker energiforbruget. Hvis du eksempelvis har fået nyt tag, udskiftet vinduer, efterisoleret vægge eller installeret en ny varmekilde, kan det være nødvendigt at få lavet et nyt energimærke – også selvom de 10 år ikke er gået. Det skyldes, at energimærket skal afspejle boligens aktuelle energimæssige tilstand, så købere eller lejere får et retvisende billede om, hvad der påvirker boligens energiforbrug.

Hvad koster energimærkning?

Prisen på et energimærke afhænger af boligens størrelse og type. Fra 1. januar 2025 har Energistyrelsen fastsat en vejledende pris i intervallet 7.065 til 8.478 kr. for enfamiliehuse, hvor den præcise pris reguleres årligt.

Det er muligt at få fradrag i prisen, hvis visse betingelser opfyldes. Eksempelvis kan prisen reduceres, hvis ejendommen er opført efter 1. januar 1980, hvis der allerede findes et energimærke udført efter 1. september 2006, eller hvis energikonsulenten får adgang til målfaste tegninger med oplysninger om bl.a. rørlængder, dimensioner og isoleringstykkelser.

Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke har et energimærke?

Energimærkning er som nævnt et lovkrav. Hvis reglerne ikke overholdes, kan Energistyrelsen udstede et påbud om, at ejeren inden for et fastsat frist skal få udarbejdet et energimærke og indsende dokumentation herfor. Hvis ejeren ikke gør det, kan det føre til bøder.

Hvad påvirker energimærket?

Energimærket er et udtryk for, hvor energieffektiv en bolig er, og derfor påvirkes det af en lang række forhold ved bygningens konstruktion og installationer:

• Isolering: Dårlig eller manglende isolering af loft, ydervægge, gulve og kælder trækker energimærket ned, fordi varmen lettere slipper ud, hvorimod effektiv og veludført isolering kan løfte energimærket betydeligt, da det reducerer varmetab, sænker energiforbruget og skaber en mere komfortabel bolig med stabile indendørstemperaturer.
• Vinduer og døre: Gamle termoruder eller utætte rammer øger energiforbruget betydeligt, mens moderne energiruder og tætte konstruktioner forbedrer energieffektiviteten i boligen.
• Varmeanlæg: En ældre oliefyr eller gasinstallation bruger mere energi end en varmepumpe eller fjernvarme.
• Ventilation: Mekanisk ventilation uden varmegenvinding kan være en energisluger, hvorimod ventilationsanlæg med varmegenvinding kan forbedre energibalancen.
• Boligens størrelse og udformning: Større boliger med mange ydervægge og tagflader bruger mere energi pr. kvadratmeter end mindre boliger.

Sådan kan du forbedre energimærket

Hvis du ønsker at løfte dit energimærke til en bedre kategori, findes der en række oplagte tiltag, som både reducerer energiforbruget og kan øge boligens værdi:

• Efterisolering af loft, hulmure eller gulve – ofte et af de mest rentable energitiltag, da det markant reducerer varmetabet.
• Udskiftning af vinduer og døre til moderne, energirigtige løsninger, som forbedrer både komfort og energieffektivitet.
• Opgradering af varmekilden, f.eks. ved at skifte oliefyr eller gasfyr ud med fjernvarme eller varmepumpe.
• Etablering af solceller eller solvarme, som kan reducere udgifterne til el og varme og samtidig gøre boligen grønnere.
• Installation af ventilation med varmegenvinding, der udnytter varmen i udsugningsluften og skaber et bedre indeklima.

Et bedre energimærke giver ikke kun lavere driftsomkostninger i hverdagen. Ifølge analyser kan det også have en direkte økonomisk gevinst ved salg af boligen. Salgsprisen stiger i gennemsnit ca. med 500 kr. pr. kvadratmeter for hvert bogstav et energimærke forbedres. For et hus på 100 m² kan det svare til en værdistigning på cirka 50.000 kr. Derfor kan en investering i energiforbedringer betale sig dobbelt – både gennem lavere forbrug og en højere salgspris.

Find energimærket - Sådan gør du

Alle energimærker ligger offentligt tilgængelige via Energistyrelsens hjemmeside. Her skal du blot indtaste adressen på ejendommen. Herefter kan du se det pågældende energimærke og få et overblik over bygningens energieffektivitet.

En ekstra funktion er, at du også kan se energimærkerne for andre boliger i dit nabolag direkte på et kort. Det giver et hurtigt sammenligningsgrundlag og kan være nyttigt, hvis du vil vurdere, hvordan dit hus ligger i forhold til omgivelserne – eller hvis du kigger på bolig i et bestemt område.

Hvad er et godt energimærke?

Et godt energimærke er ikke nødvendigvis det samme for alle boliger - det afhænger nemlig af husets alder, type og stand. På skalaen er A det bedste mærke, da det viser, at huset er billigt at opvarme, holder godt på varmen og ofte udnytter en effektiv eller vedvarende energikilde, f.eks. solceller eller varmepumpe. Skalaen går helt op til A2020, men det er næsten udelukkende nye eller nyopførte boliger, der kan opnå dette niveau.

For mange ældre huse er det derfor urealistisk at stræbe efter A2020, men det betyder ikke, at energimærket ikke kan forbedres. I praksis betragtes A, B og C som gode energimærker, mens D, E, F og G ligger i den tunge ende og signalerer et højt energiforbrug. Når du får lavet en energimærkning, vil rapporten også vise, hvilke energiforbedringer der kan løfte dit hus til en bedre kategori – og dermed både øge komforten, sænke regningerne og mindske miljøbelastningen.

For købere betyder et godt energimærke lavere fremtidige varmeudgifter og ofte højere komfort, mens sælgere kan opleve, at bedre energimærker gør boliger mere attraktive og kan øge handelsværdien, når man ønsker at sælge boligen.

Derfor er energimærket så vigtigt

Energimærket giver et klart overblik over en boligs energimæssige stand og potentiale for forbedringer. Det fungerer som en værdifuld guide for både ejere, købere og lejere, når man vil forstå, hvor energieffektiv boligen er, og hvilke tiltag der kan reducere forbrug og udgifter.

Et godt energimærke – typisk A, B eller C – signalerer lavere varme- og eludgifter, højere komfort og et mindre klimaaftryk. Samtidig kan energimærket være med til at øge boligens attraktivitet på markedet, da mange købere i dag prioriterer energieffektivitet og bæredygtige løsninger.

Kort sagt er energimærket ikke kun et lovkrav, men også et praktisk værktøj, der hjælper med at træffe økonomisk og miljømæssigt ansvarlige beslutninger – både nu og i fremtiden.