Velkommen til dette flotte rækkehus på 100 velindrettede boligkvadratmeter, skønt placeret for enden af et lukket vænge – og med en beliggenhed, der virkelig er noget særligt. Her får du udsigt til de fynske åbne vidder og bliver samtidig en del af det trygge lokalsamfund i Højby. Højby er et attraktivt område beliggende i den sydlige del af Odense, hvor naturen, nærvær og lokalt byliv går hånd i hånd. Skole, daginstitution ligger kun få hundrede meter væk, og her er et væld af indkøbsmuligheder. Samtidig er du kun ca. 10 km fra Odense C med nem adgang til både bus, cykelstier og motorvej.
Indenfor bydes du velkommen i entréen med praktiske fliser og god opbevaringsplads. Badeværelset fremstår lyst og funktionelt med hvide elementer, indbygget badekar, bruseniche og gulvvarme.
Hjemmets hjerte er det åbne køkken-alrum, hvor køkken og stue smelter sammen. Køkkenet er lyst og rummeligt med god skabsplads og ovn i en behagelig arbejdshøjde, og i stuen er der plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra er der udgang til en overdækket terrasse, som forlænger udelivet. Her kan du nemlig flytte hygge og måltider ud, selv på de regnfulde sommerdage. Og her er også mulighed for at etablere en havestue, som flere i området har gjort. Bryggerset ligger i forlængelse af køkkenet med vaskefaciliteter og egen udgang.
Boligen rummer desuden to gode værelser med flotte gulve, soveværelset har indbygget skabe og den dejligste udsigt ud over markerne. Til huset hører egen carport, en særlig fordel her, samt skur til opbevaring.
Haven ligger ugeneret og indbyder til at skabe din helt egen oase med læ, sol og hyggelige kroge. Her er plads til både afslapning og udeliv, præcis som du ønsker det.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning.