På en stille vej i Kerteminde, kun få minutters gang fra Nordstranden en af Danmarks bedste sandstrande ligger denne eksklusive ejerlejlighed på 112 boligkvadratmeter med brugsret til et stort kælderrum. Her bor du med gode naboer omkring dig og i kort afstand til bymidten, hvor du finder
.. Læs mere...
På en stille vej i Kerteminde, kun få minutters gang fra Nordstranden en af Danmarks bedste sandstrande ligger denne eksklusive ejerlejlighed på 112 boligkvadratmeter med brugsret til et stort kælderrum. Her bor du med gode naboer omkring dig og i kort afstand til bymidten, hvor du finder hyggelige caféer og specialbutikker - og som prikken over i'et, kan du nå bymidten via en gåtur langs vandet. Kerteminde er kendt for sine mange kulturoplevelser med Fjord&Bælt, Johannes Larsen Museet og den årlige kirsebærfestival, og som ekstra bonus finder du en af Danmarks bedste golfbaner tæt ved.
Lejligheden er fuldstændig nyrenoveret og har ikke haft andre ejere siden. Her står alt knivskarp med smukt egeparket, vandskurede vægge, nye Velfac-vinduer og gulvvarme overalt.
Entréen byder på praktiske opbevaringsløsninger og en AEG-vaskemaskine, der er elegant integreret. Herfra er der direkte indgang til stuen og køkkenalrummet, som er lejlighedens hjerterum. Det er et skønt opholdsrum med plads til både sofa og spiseafdeling. Her strømmer lyset ind gennem de store vinduespartier, og de brede skydedøre åbner op til den imponerende store træterrasse. En del af terrassen er overdækket, så både hverdage og hyggelige sammenkomster kan flyttes udenfor selv på regnvejrsdage. Det giver følelsen af ekstra kvadratmeter og en flydende overgang mellem ude og inde.
Køkkenet fra HTH fremstår stilrent og funktionelt med Corian-bordplade og kvalitets-hvidevarer: en AEG-opvaskemaskine, en Samsung-ovn der er større end standard og placeret i perfekt arbejdshøjde, et Whirlpool-køle/fryseskab og en Siemens-kogeplade med indbygget emhætte. Her er tale om et køkken, hvor både æstetik og funktionalitet går hånd i hånd.
Badeværelset er lige så indbydende med store, grå fliser, væghængt toilet, glasafskærmet bruseniche og et elegant badeværelsesmøbel, der fuldender det moderne udtryk.
Lejligheden rummer to gode værelser. Det ene har indgang fra entréen, mens det andet ligger med adgang fra alrummet og byder på direkte udgang til terrassen perfekt til eksempelvis soveværelse, hvor du kan åbne døren og starte dagen med frisk luft.
Til boligen hører et rummeligt kælderrum med Troldtektloft, som kan bruges til hobby, opbevaring eller andet.
Udendørs får du ud over den store træterrasse med havkig også adgang til et fællesareal med de øvrige lejligheder, hvor der er ved at blive opsat grill. Derudover har du dit eget lille grønne område foran boligen, som indbyder til at indrette med cafébord, blomsterkrukker og hyggelige stunder i solen. Til lejligheden hører desuden to parkeringspladser.
.. Læs mindre...